|
Bybilleder, m.m.: Sverige
|
GAIMARD, PAUL - RIDDARHOLMSKYRKAN, STOCKHOLM. Église de St. François (Riddarholms) à Stockholm (Suède). Litografi af Jacottet efter forlæg af A. Mayer. 30 x 44 cm. Paris, Arthus-Bertrand éditeur, uden år. Indrammet med passepartout (Brock Rammer). Rammemål : 45 x 59 cm. - Fint eksemplar. (#9653) DKK 2250 / EUR 297 Fra "Atlas historique et pittoresque lithographié d'apres les dessins de MM. Mayer, Lauvergne et Giraud", bind 2. Dette planchebind indgik i "Voyages en Scandinavie, en Laponie, au Spitzberg et aux Feröe pendant les années 1838, 1839 et 1840, sur la corvette La Recherche... Udgivet i Paris 1842-1856. Ialt kom 26 bind med tekst og 5 bind med illustrationer. Denne store ekspedition til Skandinavien, Lapland, Spitsbergen, Færøerne, Island, Rusland og Baltikum hed officielt "Commission scientifique du Nord", dog er den bedre kendt som "Recherche-Ekspeditionen" efter det statelige ekspeditionsskib, korvetten La Recherche, eller som "Gaimard-Ekspeditionen" efter ekspeditionens leder, den franske marinelæge og naturforsker Paul Gaimard. Både franske og nordiske naturforskere deltog i de tre sommertogter i perioden 1838-1840. De blev ledsaget af franske kunstnere, der arbejdede på stedet - senere blev deres tegninger overført til den litografiske sten. |
KIESER, EBERHARD & DANIEL MEISNER - HVEN. Urraniburgum in Italia. Kobberstik. 9,5 x 14,5 cm. Kobberstikket er ikke koloreret. [Nürnberg 1638- ]. Fin patineret ramme med passepartout (Brock Rammer). Rammen måler 21 x 25 cm. (#11478) DKK 2500 / EUR 330 Første gang trykt i Kieser & Meisners "Thesaurus Philo-Politicus...Politisches Schatzkästlein". Dette værk udkom i Frankfurt am Main i årene 1623-1631 i to bind med tilsammen 830 illustrationer. På hvert kobberstik ses et prospekt ved siden af et symbolsk bllede. Det symbolske billede bliver nedenunder uddybet i rimede sentenser. I 1637-1638 kom en ny udgave ved Paul Fürst i Nürnberg. Han skar antallet af illustrationer ned til 800, ændrede deres rækkefølge og gav værket en ny titel : "Sciographia cosmica". I de næste ca. 50 år udsendte Paul Fürst og hans efterkommere værket uden større ændringer. Nærværende eksemplar er fra en udgave af "Sciographia cosmica". |
- - - |
Kun en mindre del af vort lager er indført. Spørg efter det De mangler: info@erikfinnerup.dk
|
|